Fergie ser lys i Dong

Det er kinesiske medier, der har fået Sir Alex til at give et telefoninterview om den 20-årige angriber, som man indtil dags dato bedst kan betegne som…

Det er kinesiske medier, der har fået Sir Alex til at give et telefoninterview om den 20-årige angriber, som man indtil dags dato bedst kan betegne som Manchester Uniteds udgave af det populære udtryk Mr. T-shirt.

Dong har således ikke udrettet noget som helst i belgiske Royal Antwerp, siden Uniteds indkøb af ham i efteråret 2003. For modsat flere af Uniteds andre talenter, der tidligere har gjort det godt i det belgiske, har Dong ifølge bulletinerne været en stor skuffelse. Alligevel tages han med til Asien, hvor Sir Alex vil afsætte tid til at snakke med ham om fremtidsplanerne, der ifølge manageren tegner lyse.

“Som alle andre spillere må Dong forbedre sig på visse områder. Der er ingen forskel på ham og andre, og han får nu en god mulighed ved at komme med til Asien, hvor jeg vil finde tid til at snakke med ham.”

“Dong er en vidunderlig angrebstype, og jeg kan se meget af mig selv i ham. Han er hurtig, er god teknisk og så er han en stærk dreng. Han er ung og han vil uden tvivl forbedre sig. Når han får det rette niveau, vil vi tage ham hjem og begynde at arbejde stenhårdt med ham,” lover Fergie altså overfor kinesiske medier.

Forrige artikel

Kieran og Kleber med til Asien

Næste artikel

Spector udlånes til Charlton

ANNONCE