Fergie skuffet over FA

Det var en tydeligvis frustreret William Gallas, der i slutningen af Uniteds 4-0-sejr over Arsenal i FA Cuppen, sparkede ud efter portugisiske Luis Nani,…

Det var en tydeligvis frustreret William Gallas, der i slutningen af Uniteds 4-0-sejr over Arsenal i FA Cuppen, sparkede ud efter portugisiske Luis Nani, som havde drevet gæk med “The Gunners” kampen igennem.

Kampens dommer Alan Wiley så dog ikke episoden, og Arsenals anfører slap derfor ustraffet i første omgang. Umiddelbart efter kampens afslutning slog FA dog fast, at episoden ville blive undersøgt, og at i så fald den tidligere Chelsea-spiller blev fundet skyldig i voldelig opførsel, stod han til tre spilledages karantæne.

I går faldt afgørelsen så, og det til fordel for Arsenal. En talsmand fra FA udtalte således, at Wiley ikke havde fundet beviser for, at handlingen var bevidst, og at der derfor ikke ville blive foretaget noget yderligere i sagen. En beslutning, der skuffer Sir Alex Ferguson:

”Det er selvfølgelig skuffende. Ikke kun for os, men ligeledes for andre klubber, hvis spillere har oplevet samme behandling. Men det er klart, at det var en svær kamp at dømme for Alan Wiley. Arsenal kunne snildt være blevet reduceret til ni eller otte mænd i anden halveg, men jeg tror han undlod at gøre dette på grund af kampens betydning.”

”Til trods for skuffelsen over sagens udfald, er vi glade for, at den nu er skrinlagt, så vi kan komme videre.”

Forrige artikel

Fergie: Lyon en svær udfordring

Næste artikel

Fergie: Veteranerne er vigtige

ANNONCE