Manchester United kan være en profil rigere, når næste sæson fløjtes i gang.
Således beretter flere journalister på Twitter her til aften, at United er klar til at slagte sparegrisen til sommer.
– Alt er på plads til en stor handel. Vi har en god kerne af unge spillere, men vi går måske ud og bruger nogle penge, siger Ferguson til en række engelske søndagsaviser.
Cristiano Ronaldo er længe blevet rygtet tilbage til Old Trafford, ligesom Radamel Falcao angiveligt står højt på de engelske mestres ønskeliste.