Ferguson begejstret for Scholes” fysiske tilstand

Paul Scholes seneste optræden for Manchester United var den 20. oktober, da United ude besejrede Aston Villa med 4-1. Det er en ledbåndsskade – som…

Paul Scholes seneste optræden for Manchester United var den 20. oktober, da United ude besejrede Aston Villa med 4-1.

Det er en ledbåndsskade – som krævede et kirurgisk indgreb – der har holdt Scholes ude. Men efter en vellykket operation og en genoptræning, der er forløbet planmæssigt, er Scholes nu atter klar til at tørne ud for “De røde djævle” – og måske byder søndagens 4.-rundeopgør i FA Cuppen mod Tottenham på et gensyn med rødtoppen.

“Paul Scholes begynder at træne i dag på et konkurrencedygtigt plan. Hans rehabilitering forløber fantatastisk godt. Han har trænet fantastisk de sidste fire uger på den fysiske del, og alt er helt perfekt. Måske vil han sidde på bænken på søndag, men det kommer an på, hvordan han kommer igennem træningen i dag,” fortæller Sir Alex Ferguson til Sky Sports News og tilføjer:

“Om ikke andet er jeg sikker på, at han vil blive involveret i onsdagens kamp mod Portsmouth,” slutter Ferugson de gode nyheder om Scholes” sundhedstilstand.

Forrige artikel

Optakt: Manchester United – Tottenham Hotspur

Næste artikel

Wellbeck fast med førsteholdet

ANNONCE