Ferguson: En kamp ad gangen

”Jeg forventer, at titelkampen bliver tæt. Vi må håbe på det bedste og forvente det værste. Der er kun ni kampe tilbage nu, og det er bare med at tage en…

”Jeg forventer, at titelkampen bliver tæt. Vi må håbe på det bedste og forvente det værste. Der er kun ni kampe tilbage nu, og det er bare med at tage en af gangen, og så håbe på, at vi får de resultater vi skal bruge. Det vigtige ved dagens resultat er, at vi haler ind på dem (City, red.) i forhold til måldifferencen. Det kan blive afgørende sidst på sæsonen,” siger Sir Alex Ferguson til Sky Sports.

Manchester United har haft bøvl med Wolverhampton Wanderers på Molineux før, men i dag var der ingen dikkedarer, og det glæder United-manageren.

”Af de sidste tre besøg har vi tabt to, så det var rart at vende det i dag. Vi spillede okay, men ikke overvældende godt. Wolves tog kampen op, men vi sad godt på dem. Det blev svært for dem, da de blev reduceret til ti mand, men de kæmpede til det sidste. 3-0-føringsmålet blev dog for meget for dem.”

Skotten var specielt begejstret for Antonio Valencias glimrende comeback.

”Antonio Valencias afslutning på vores andet mål var fantastisk. Han er i den grad tilbage, og det er godt for os. Hans oplæg til Danny Welbecks 3-0-scoring lukkede og slukkede kampen.”

Forrige artikel

Målfest på Molineux

Næste artikel

Wazza tror på titelforsvar

ANNONCE