Ferguson giver Silvestre tid

Mikael Silvestre måtte udgå af lørdagens kamp imod Leeds United, og der sås derfor naturligvis tvivl om franskmandens deltagelse i 1/8-dels finalen imod…

Mikael Silvestre måtte udgå af lørdagens kamp imod Leeds United, og der sås derfor naturligvis tvivl om franskmandens deltagelse i 1/8-dels finalen imod FC Porto på onsdag i Champions League.

Men Ferguson vil håbe på, at Silvestre bliver klar til det sidste minut før startfløjten lyder i Portugal.

“Mikael vrikkede om på anklen og knæet, hvilket må siges, at være uheldigt.
Vi bliver nødt til, at se hvordan det går. Vi vil give ham enhver chance og prøve at få ham klar til onsdagens kamp.
Jeg bliver nødt til, at spille med den stærkeste opstilling med mest erfaring som muligt, og her er nøglen Mikael Silvestre,” udtaler Ferguson til Manchester Evening News.

Silvestres erfaring i Champions League er på trods af sin unge alder forholdsvis stor.
Udover kampene i United-trøjen, så var Silvestre også med i CL for Inter, da de i 1999 tabte til United i kvartfinalen.

Louis Saha ventes, at være tilbage efter han måtte misse lørdagens kamp pg.a. en mindre skade, som han pådrog sig i sidste uges landskamp.

Ferguson frygter banen

Sir Alex Ferguson frygter, at banen på FC Portos nye stadion, Estadio Das Antas, kan skabe nye skadesproblemer for Manchester United, efter den i disse dage er ved, at få pålagt et nyt græstæppe.

Pålægningen af græsset ventes først, at være færdigt sent tirsdag aften, og dermed vil det ikke give United mulghed for, at prøve banen af, når de tirsdag aften skal finpudse deres spil af med lidt let træning.
Manchester United har mange erfaringer indenfor pålæggelse af nyt græs, eftersom græstæppet på Old TRafford har været udskiftet utallige gange, og også snart skal igen.
Derfor ved Ferguson, at der kan være buler og huller i græsset, som kan bevirke, at spillerne pådrager sig skader.

“Banen skaber store bekymringer. Vi har nogle videoer er af den, og den er dårlig. De vil lægge en ny i denne uge og der har været talt om, at de måske ikke vil lade os træne på den.
Det er til stor bekymring,” udtaler Ferguson til teamtalk og erindrer de havde samme problemer på deres USA-tour sidste sommer.

“Da vi spillede mod Juventus i New York sidste år, lagde de banen dagen før, og den blev hele tiden flået op, og det må ikke ske, da det kan give en uhyggelige skader,” tilføjede Ferguson.

Forrige artikel

Fangzhuo fik debut for Antwerpen

Næste artikel

Silvestre ude i 3 uger

ANNONCE