Efter at Arsenals Samir Nasri og Luka Modric ser ud til at skifte til henholdsvis Manchester City og Chelsea, så har der gennem de seneste to uger været konstante rygter om Inter-spilleren Wesley Sneijder til Manchester United.
Mens selvom rygterne har været på kogepunktet, så ser det ikke ud til at rygterne bliver til alvor.
“Glem det. Vi kigger på nogle emner, men jeg er ikke sikker på Sneijder vil være let at få,” sagde Sir Alex Ferguson på en konference mandag i Seattle.
Hvem Manchester United så vil gå efter er et åbent spørgsmål. Tidligere har både Bastian Schweinsteiger og Juan Mata været nævnt, men Ferguson har store krav til en mulig arvtager til Paul Scholes.
Tilfreds med holdet
“Jeg kunne pege på 3-4 spillere til at komme ind på holdet, men de ville ikke være gode nok, så det ville ikke give mening,” forklarede Ferguson.
Han er generelt godt tilfreds med sin trup og ser ingen problemer i at starte den nye sæson uden flere spillerindkøb.
“Jeg ville være tilfreds nok. Måske har vi lidt for mange angribere og måske er alternativerne på midtbanen ikke helt så stærke, men jeg har et godt hold,” sagde Ferguson.