Ferguson rasende over søndagskamp

Premier League og Sky Sports gør ikke nok for at hjælpe de engelske hold i Europa, mener Sir Alex Ferguson.

Ferguson var på fredagens pressemøde godt træt af TV-pengenes store betydning af kampprogrammet i Premier League.

– Der er overhovedet ikke rimeligt, siger en sur Ferguson med henblik på Sky Sports planlægning af kampen mod Everton søndag eftermiddag.

Real Madrid får 19 timer mere end Manchester United, til at forberede sig på onsdagens Champions League brag. En ekstra hviledag, som ifølge skotten, kan få stor betydning for hvilket hold, der trækker det længste strå i den første ottendedelsfinale på Bernabéu.

– Det er latterligt at tænke på, at vi spiller om søndagen, og at Real Madrid spiller om lørdagen med en ekstra dag, at hvile sig på, siger Ferguson.

England svigter sine klubber i Europa

Premier League har indgået en TV-aftale, som giver Sky Sports kontrollen over kamptidspunkterne.

Det er ikke just noget, som Fergie er begejstret for. Faktisk mener skotten, at Sky Sports ligefrem underminerer Manchester Uniteds Champions League drømme.

– Spanien, Italien og Tyskland hjælper alle deres klubber. Frankrig gør endda endnu mere, der spiller de også på fredag aftener. Holdene i andre lande ofrer sig for deres tophold i Europa, siger Ferguson.

Ville elske at blive væk

Ferguson har efterhånden opgivet at kæmpe mod TV giganterne. I sidste ende går det ud over Sky Sports selv, hvis United ikke er at finde i de senere Champions League runder, mener 71-årige Ferguson.

– Der er intet vi kan gøre ved det, det er forbi. Måske går vi ikke videre. Måske vil de (Sky Sports, red.) lide af det, udtaler Sir Alex.

– Man kan ikke afvise TV-tiderne. Hvad kan man gøre? Ikke møde op? Jeg ville elske at gøre det!

Mon ikke Ferguson i sidste ende vælger at stille op med sit hold, når Everton gæster Old Trafford søndag klokken 17:00. Fergie har udtalt, at han har set sig nødsaget til at rotere meget til kampen mod Everton på grund af det tætte kampprogram.

Forrige artikel

Ferguson: Mind games er overvurderede

Næste artikel

Real Madrid og Ronaldo i topform før CL-brag

ANNONCE