Ferguson vinder gerne grimt mod Liverpool

Sir Alex Ferguson har intet imod, at opgøret mod Liverpool bliver en grim affære så længe Manchester United trækker det længste strå.

Liverpool besidder en ottendeplads i rækken 21 points efter duksene fra Manchester, men Sir Alex Ferguson ved udmærket godt, at deres indbyrdes opgør med ærkerivalerne bliver tæt lige gyldigt pointforskellen.

– Lokalderbys er svære at forudse, og det har de altid været, siger Sir Alex Ferguson til pressemødet forud for morgendagens rivalopgør.

– Jeg ville være tilfreds med, at vi spillede dårligt og vandt den her! Sidste år spillede vi dem ud af banen på Anfield, og tabte 2-1. Så sidder man efterfølgende, og siger til sig selv: ”Hvordan skete det lige?”. Sådan er derbys, men forhåbentlig spiller vi godt og vinder denne gang.

 Manchester United tager imod Liverpool på Old Trafford kl. 14:30 søndag.

Forrige artikel

U18: Wilson sikrede sejr i overtiden

Næste artikel

Ferdinand glædes over tilbagevendende duo

ANNONCE