Fernandes: Det vigtigste for mig er trofæerne

Bruno Fernandes brillerede endnu engang, da han i aftenens opgør mod Real Sociedad kunne noterer sig for to mål. Mål som han dog ville opgive for et trofæ, siger den portugisiske midtbanespiller.

Endnu engang kan man pege på Bruno Fernandes, som en af de helt afgørende faktorer på Manchester United-holdet. To mål blev det til for portugiseren, der har været de røde djævles vigtigste mand, siden han kom til klubben i januar 2020. Men selvom Bruno Fernandes kan notere sig for fabelagtige 31 mål og 20 assist i 57 kampe, er det ikke det vigtigste i hans øjne.

– Mit mål er, at score så mange mål jeg kan og assistere mine holdkammerater. Det er det, som jeg skal gøre i min position. Det vigtigste for mig er dog at vinde trofæer i slutningen af sæsonen. Jeg ville hellere undlade at score flere mål, hvis det betyder, at vi vinder trofæer.

Bruno Fernandes er også glad for sejren, efter at det kun er blevet til 6 ud af 15 mulige point i de seneste fem Premier League-kampe. Han mener dog ikke, at man skal kigge på resultatet, men i stedet på præstationen.

– Resultatet gør mig selvfølgelig glad. Vi vil gerne vinde og i dag fungerede alting godt. Målscoreren er bedst for os nu, men vi har stadig returkampen. Jeg synes dog ikke man skal kigge på resulatet, men mere på præstationen. Vi ved, at vi ikke har spillet godt i nogle kampe, mens vi i andre har spillet godt, men ikke fået det ønskede resultat.

Manchester United har efter sejren fået komfortable fire udebanemål før returkampen, og det er ikke førhen sket, at de røde djævle er røget ud af Europa, efter at have vundet første kamp på udebane i en knockoutfase.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Startopstilling: Flere rotationsspillere starter mod Sociedad

Næste artikel

Solskjær hentyder til mere spilletid efter Amad-debut

ANNONCE