Fernandes om skuffende uafgjort: Vi vidste det ville blive svært

Bruno Fernandes er ikke glad efter United smed to point i de døende minutter. Dog vidste han, at det ville blive svært på Selhurst Park.

Crystal Palace har før drillet de store hold på Selhurst Park, og det skulle de gøre igen. Bruno Fernandes vidste også godt, at det var en svær kamp, de skulle gå ind til, men er dog meget skuffet efter 1-1-resultatet.

– Vi vidste, det ville være svært at spille her, vi kunne endda have tabt.

– Vi er ikke glade for en uafgjort, og vi skulle have brugt vores chancer for at lukke kampen.

Netop at lukke kampen kritiserede Ten Hag også holdet for, og Bruno Fernandes er helt enig med sin manager.

– Vi missede chancer, og vi skulle bruge en aflevering eller et indlæg mere, men det manglede kvalitet. Vi er ikke tilfredse, men vi må se fremad. Vi må forstå, at vi stadig gør nogle gode ting.

Scott McTominay blev nedlagt i Crystal Palace-felt, og Bruno Fernandes mener, at skotten kom først på bolden, men at kendelsen kan gå begge veje.

– Scott kom på bolden, og så kom der en Palace-spiller og prøvede at takle ham. Kendelsen kunne dog gå begge veje. Det kan vi ikke bekymre os om – det er væk.

Forrige artikel

Utilfreds Ten Hag efter manglende 2-0-mål: Jeg må kritisere mit hold

Næste artikel

Podcast: Mesterskabsdrømme og optakt mod The Gunners

ANNONCE