Fernandes: Vi vil have mere

Manchester United sikrede sig i aftes kvalifikation til næste års Champions League. Bruno Fernandes er tilfreds med resultatet, men det er ikke nok for midtbanespilleren.

Manchester United sikrede sig i aftes en plads i næste års Champions League, da de slog Chelsea 4-1 på Old Trafford. De tre points fra kampen rykkede ligeledes klubben op på en tredjeplads i Premier League.

Bruno Fernandes var som altid med fra start og scorede også Uniteds mål til 3-0. Holdets anfører er tilfreds med Champions League-kvalifikation, men mener dog ikke, at det er nok.

– Det er okay, men ikke perfekt. Vi vil have mere. Vi tager til FA Cup-finalen og vil vinde den, lyder det fra Fernandes.

– Vi er også glade for, at Liverpool ikke kommer med i Champions League. Men for os handler det om at få det bedste for os selv, fortæller den portugisiske midtbanespiller.

Efter opgøret har Bruno Fernandes også store roser til Uniteds fans, som han mener, har skabt en fantastisk atmosfære til holdets hjemmekampe.

– De har været fantastiske for os. Vi har vundet mange kampe på hjemmebane. De har skabt en god atmosfære for os. De ved, hvor vigtige de er for os. Vi sætter stor pris på deres indsats, lyder det afslutningsvist fra Fernandes.

Forrige artikel

Højdepunkter: Manchester United indløste Champions League-billetten mod Chelsea

Næste artikel

Ten Hag: Klubben hører til i Champions League

ANNONCE