Flere døde efter terrorangreb i Manchester

Mindst 22 har mistet livet, efter én selvmordsbomber sprang til en koncert med Ariana Grande i Manchester Arena.

Opdateret 08:22 – Manchester blev mandag aften ramt af et terrorangreb. Mindst 22 er døde – heriblandt flere børn, og 59 er sårede, oplyser myndighederne ifølge flere engelske medier. 

En selvmordsbomber eksploderede umiddelbart efter en koncert med popsangeren Ariana Grande i Manchester Arena. 

I øjeblikket florerer der på diverse sociale medier videoer med panikslagne koncertgæster, der flygter ud af arenaen kort efter eksplosionen. 

Lokale mancunias, som folk fra Manchester kaldes, og hoteller gav efterfølgende husly og hjælp til de mange personer, der var berørt af tragedien. 

Storbritanniens premierminister, Theresa May, kalder i en udtalelse angrebet for en modbydelig handling, der efterforskes som et terrorangreb. 

De Konservative, Labour og Liberal Demokraterne har alle suspenderet deres valgkamp til valget 8. juni som en konsekvens af terrorhandlingen. 

 

Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?

Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk

Forrige artikel

Griezmann: Chancen er 6 ud af 10

Næste artikel

Europa League finalefest i København

ANNONCE