Flere muskelskader: Varane og Evans går glip af Bournemouth-kampen

Raphaël Varane og Jonny Evans har begge pådraget sig en muskelskade. Førstnævntes er dog mere alvorlig. Det bekræfter Manchester United på sin hjemmeside.

Raphaël Varane måtte udgå i pausen af den dramatiske 4-3-kamp på Stamford Bridge for lidt mere end en uge siden. Hans afløser var Jonny Evans, som dog også selv måtte udgå efter blot 20 minutter på banen.

Begge forsvarsspillere blev ramt af muskelskader. Det bekræfter Manchester United nu.

Varanes skade er mere omfattende end Evans’. Den franske stopper kan derfor se frem til en pause på nogle uger. Man forventer dog, at han vender tilbage på holdet inden sæsonens udgang.

Klubben oplyser, at Evans’ skade er mindre alvorlig, men at han ikke er i spil til lørdagens udekamp mod Bournemouth.

Willy Kambwala og Harry Maguire, som dannede stopperduo mod Liverpool i sidste weekends 2-2-kamp, får dermed med stor sandsynlighed genvalg.

Previous Article

Schweini bærer ikke nag

Next Article

The Times: Ratcliffe i personligt møde med Newcastles medejer - nu skal Ashworth-handlen på plads

ANNONCE