I går blev det officielt, at Kieran McKenna skifter sit job som akademitræner i Tottenham ud med samme stilling i Manchester United.
Han er dog langt fra det eneste nye ansigt på akademiet, som klubben er godt i færd med at endevende, opdatere og udbygge.
Alex Fojitcek er kommet til fra slovakiske Tatran Presov. Den unge keeper er dermed den første slovak i Manchester United nogensinde.
Sam Johnstones lillebror, Max Johnstone, skal tilmed i det kommende år kæmpe med Illias Moutha-Sebtaoui om pladsen i buret på U18-mandskabet.
Den ekstremt talentfulde hollænder Tahith Chong har allerede vist eksempler på sin kunnen på det unge mandskab, der også har udstyret den 16-årige schweiziske angriber Nishan Burkart med en fuldtidskontrakt. Han fik debut på U18-holdet forleden.
Engelske Joshua Bohui tiltrak en masse opmærksomhed denne sommer fra flere store klubber, men Manchester United vandt kampen om den 17-årige angriber fra Brentford.
Derudover har man tilknyttet forsvarsspilleren Max Dunne, som er den eneste Manchester-fødte i det nye kuld. Han kommer til sammen med Irlands ungdomslandsholdanfører Lee O’Connor, der er blevet lokket til fra Waterford.
Bestil den nye Manchester United-trøje her
ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her
Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her