Flere spillere er tilbage i træning

To danskere og fem spillere, der ikke var med i Skotland, var en del af træningen mandag på Carrington.

Foto: Ash Donelon/Manchester United via Getty Images

Forud for onsdagens afgang til USA, hvor Manchester United skal spille mod Arsenal, Real Betis og Liverpool, er en række spillere vendt tilbage til den normale holdtræning.

Både Antony, Victor Lindelof og Marcus Rashford deltog ikke i lørdagens 2-0 sejr over Rangers p.g.a. småskader, og ligeledes var Harry Maguire og Scott McTominay blevet tilbage i England for at bygge på formen. Alle fem var mandag en del af træningen, hvor de to danskere, Rasmus Højlund og Christian Eriksen, også deltog.

Derudover var også Tom Heaton tilbage efter at have været med det engelske landshold i Tyskland.

Altay Bayindir, Diogo Dalot, Bruno Fernandes, Joshua Zirkzee, Luke Shaw, Kobbie Mainoo, Facundo Pellistri, Alejandro Garnacho og Lisandro Martinez forventes alle enten at være ombord på det flyet til USA onsdag eller støde til efter den første kamp.

Kampene i USA

Lørdag d. 28. juli kl. 2:00 dansk tid mod Arsenal
Torsdag d. 1. august kl. 4:00 dansk tid mod Betis
Søndag d. 4. august kl. 1:45 dansk tid mod Liverpool

Alle kampene vises på MUTV

Forrige artikel

Ashworth: Mulighederne er enorme i Manchester United

Næste artikel

Ten Hag: Rangnick havde ret

ANNONCE