Ten Hag: Rangnick havde ret

Erik ten Hag kalder sidste sæson den sværeste i sin karriere og er glad for sin nye rolle i klubben.

Foto: Mike Hewitt/Getty Images

Manchester United forlængede tidligere på sommeren Erik ten Hags kontrakt, så den nu går til 2026.

Den hollandske manager kom til klubben for to år siden, hvor han afløste den midlertidige manager, Ralf Rangnick, der under sit ophold på Old Trafford kaldte klubben for en ‘åben hjerteoperation’.

– Rangnick havde helt sikker ret, udtaler Ten Hag til den hollandske medie AD Sportwereld og fortsætter:
– Vi har arbejdet meget hårdt på dette i to år, men han sagde det helt rigtigt; det er en omfattende og  meget kompleks operation. Jeg vidste, da jeg startede, at det ville blive hårdt arbejde. Der var mange, der advarede mig (imod at tage jobbet red.), inklusiv Louis van Gaal.

Ten Hag indrømmer da også, at klubben er et stykke fra der, hvor man skal være.

– Sidste sæson har uden tvivl været den hårdeste sæson, jeg har oplevet som træner. Ønsker denne klub at komme tilbage til, hvor den var for over et årti siden, til en klub, der vinder Premier League, der kan vinde Champions League? Dét er vi virkelig langt fra, tror jeg, siger den hollandske manager.

Erik ten Hag har tidligere på sommeren udtrykt optimisme med den struktur der er i klubben, hvilket han for nyligt har bekræftet ifølge The Express.

– Basen er blevet væsentligt styrket. Der er blevet taget meget fra mig indenfor spejder- og rekrutteringsarbejdet, hvilket var nødvendigt.

– Der er brug for en meget stærk struktur inden for spejder- og transferpolitikken og jeg kan kun være glad for, at jeg har Dan (Ashworth red.), Jason (Wilcox red.) og Christopher (Vivell red.) ved min side. Klubben har sikret sig utrolig meget know-how og markedsviden, hvilket hjælper mig. Vi har kun arbejdet sammen i et par uger, men Ashworth er tæt på – et lokale væk. De nye ejere inddrager mig mere i processen. Det er tidligt, men tegnene er meget gode, udtaler Ten Hag om sin rolle i den nye struktur.

2 kommentarer
  1. Det betragter jeg som en rigtig dårlig undskyldning for en træner, der ikke får holdet til at fungere. Tilhængere af ETH sagde: giv ham 2-3 år. OK, så jeg må forvente, vi spiller med om mesterskabet i denne sæson. Ellers er ETH da total fiasko. OK, en FA cup sejr, men vi må indse, vi var pisse heldige. Det bedste hold tabte.

  2. At Ragnick havde ret vedr situationen i klubben kan vel ikke diskuteres, desværre.

    At den nye sportslige ledelse forsøger at rette op på disse mangler er vel heller ikke til diskussion, heldigvis.

    Om EtH er den rette mand er jeg ikke overbevist om, endnu, jeg var selv stærk tilhænger af en fyring af EtH uanset FA Cup trumfen, da sæsonen var så langt under min. kravene at det kun kunne resultere i en fyring af EtH, i min optik.

    Sådan blev det ikke og fordi den nye Ledelse valgte at beholde EtH og udløse en 1 års option må de have set noget vi der mente EtH skulle fyres ikke har set siden de forlængede ham.

    Jeg vil også gerne medgive at EtH pga skades situationen havde vanskelige vilkår langt hen af vejen igennem hele sæsonen, det betyder selvfølgelig også noget.

    På den absolut positive side har EtH nu fået nogle nye seriøst dygtige assistenter på sidelinjen hvor især Nistelrooy skinner i øjnene, måske er der en langsigtet plan i det, det er ihvertfald spændende..

    Det samme er transfer vinduet allerede, to nye spændende tilgange er allerede på plads, der er også renset en del ud i truppen ved salg og kontraktudløb og forhåbentligt er der mere på vej på begge fronter.

    Vi kommer IKKE til at kæmpe med om titlen i år, men vi skal være med i top 4 i min optik, vi skal nok stadig se ind i 2 måske 3 transfer vinduer yderligere før vi har en trup der er optimal i forhold til en titelkamp….

    Men vi er på vej tror jeg, også med EtH på linjen.

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Flere spillere er tilbage i træning

Næste artikel

United forlænger med offensivt talent

ANNONCE