Fletcher klar til comeback

Darren Fletcher har efterhånden måtte se på fra tribunerne i en længere periode. Midtbane-manden har været plaget af en virus, der var skyld i, at han…

Darren Fletcher har efterhånden måtte se på fra tribunerne i en længere periode. Midtbane-manden har været plaget af en virus, der var skyld i, at han mistede en del vægt og muskler.

Men nu skulle skotten være klar igen. Det kunne Sir Alex Ferguson fortælle på dagens pressemøde:

“Han spillede over en time for reserverne i onsdags. Forhåbelig kan det være med til, at han bliver klar til Champions League-finalen. Vi håber, han kommer til at spille lidt i morgen også, lidt mere for reserverne på mandag, så igen mod Blackpool i næste uge. Og så er der også Gary Nevilles afskedskamp,” sagde Ferguson, der altså kæmper en hård kamp for at få Fletcher klar:

“Der er mulighederne for, at han kan blive klar, og dem tager vi. Han træner hver dag, og han er helt ovre virussen, så det er bare et spørgsmål om at få styrken og tempoet tilbage i hans spil. Han har viljen til at gøre det.”

Intet b-hold mod Blackburn
Selvom Manchester United kun mangler et enkelt point i de sidste to kampe for at sikre det 19. mesterskab, så er lørdagens udekamp mod Blackburn ikke noget, der bliver taget let på.

“Vi må gå ind til den her kamp på den rigtige måde og stille vores stærkeste hold. Det er en svær kamp, og Blackburn kæmper for overlevelse, men vi har selvtilliden i orden efter søndagens resultat,” sagde Ferguson.

En enkelt spiller kan dog godt se frem til et hvil – 40-årige van der Sar bliver sparet til kampen i morgen:

“Ser man på det program, han har været igennem i de seneste par uger, så er der måske en mulighed for at give ham et hvil. Han har været igennem nogle store kampe,” sagde Fergie.

Flere medier har spekuleret i, om stjernefrøet Javier Hernandez er ved at være løbet tør for kræfter efter en lang sæson, der også talte et VM. Det afviste Ferguson dog:

“Der er intet, der tyder på, at Hernandez er ved at være træt. Vi kigger selvfølgelig på det. Hvis vi får det resultat, vi skal bruge i morgen, får han lov at sidde over på søndag. Gør vi ikke det, spiller han søndag.”

Ikke nok med, at Hernandez ikke fik sommerferie på grund af VM, så skal han og Mexico den kommende sommer deltage i Gold Cup, der afholdes i USA. Men så kan mexicaneren også se frem til en ferie, lover manageren:

“Der er muligheder for, at han kan sidde over i starten af næste sæson. Han får et godt hvil efter Gold Cup.”

Forrige artikel

McClaren: United er klar til Barcelona

Næste artikel

Giggs klar til at udligne rekord

ANNONCE