Giggs klar til at udligne rekord

Allerede i indeværende sæson kan Ryan Giggs få noget af en enestående rekord. Med 612 oprædener i Premier League er waliseren klar til at udligne Steve…

Allerede i indeværende sæson kan Ryan Giggs få noget af en enestående rekord. Med 612 oprædener i Premier League er waliseren klar til at udligne Steve Perrymans hidtidige rekord på 613 kampe i Englands bedste række – for en og samme klub.

Og det er ikke noget, Perryman har problemer med.

“Hvis det skulle være nogen som helst, så ville jeg have, at det skulle være Ryan Giggs,” siger han ifølge Yahoo.

“Hvis man skal benytte nogen som eksempel på, hvordan man bør opføre sig som fodboldspiller, så vil han være det.”

Steve Perryman, der spillede størstedelen af sin karriere i Tottenham Hotspur, er ganske imponeret af Ryan Giggs” evne til hele tiden at holde sig på toppen.

“Man ved mere om, hvordan man skal træne, og hvad der er brug for, hvis man vil forlænge sin karriere nu. Alligevel er det ikke alle, der forholder sig til det.”

“Men med al den yoga og former for kostvaner, så lever han åbenlyst på den rigtige måde. Og han har talentet til at matche lysten og professionalismen. Han er den type spiller, som altid får tilskuerne ud på kanten af sæderne,” siger Perryman.

“Han er en fare for enhver modstander, og selv om jeg ikke kender ham, så må han – set udefra – være en managers sande drøm.”

Hvis Ryan Giggs får spilletid i de resterende to kampe, vil waliseren være alene i spidsen med 614 oprtædener i den bedste række.

Forrige artikel

Fletcher klar til comeback

Næste artikel

Fergie igen anklaget af FA

ANNONCE