Førende økonom advarer mod Uniteds gæld

“Manchester United har alt for meget gæld,” mener en af verdens førende økonomer. Jim O”Neill udtalte sig for en sjælden gang skyld om Manchester Uniteds…

“Manchester United har alt for meget gæld,” mener en af verdens førende økonomer.

Jim O”Neill udtalte sig for en sjælden gang skyld om Manchester Uniteds økonomi, da en journalist fra finansmediet Bloomberg overraskede ham med et spørgsmål til hans favoritklub i et interview. Her advarede han om at Manchester Uniteds gæld kan blive en hæmsko for klubben.

Den engelske økonom er en af de førende i verden i kraft af sin stilling som cheføkonom hos den amerikanske bank Goldman Sachs.

Han er mest af alt kendt som manden, som navngavn de fremadstormende økonomier i Brasilien, Rusland, Indien og Kina med forkortelsen BRIC, som nu er blevet en fællesbetegnelse for landene.

O”Neill har tidligere været direktør og investor i Manchester United før Malcolm Glazer i 2005 overtog klubben.

Forrige artikel

United videre til Carling Cup-finalen

Næste artikel

Sejr over City - Næste stop: Wembley

ANNONCE