Selvom Manchester United måtte gå fra banen med blot ét point og et noget skuffende resultat mod Newcastle United, så fik hjemmeholdet skabt en række chancer, hvilket specielt glædede Patrice Evra.
“Jeg er meget frustreret over at vi ikke vandt. Jeg syntes vi fortjente at vinde. Det blev uafgjort, men vi må tage de positive ting med fra kampen og det tror jeg også at manageren nævnte. Jeg syntes ikke holdet har spillet sådan i lang tid og skabt så mange chancer. Hvis man skal vinde ligaen, så man score mange mål,” sagde Patrice Evra efter kampen til MUTV.
“Mod Arsenal skabte vi otte chancer og scorede otte mål. I dag skabte vi måske syv chancer og kun et mål. Sådan er fodbold nogle gange. Det er meget underligt. Frustrerende, men det var en positiv kamp for Manchester United.”
I alt skabte Manchester United 29 chancer, hvoraf syv af dem var indenfor målrammen.
Evra var tæt på den omdiskuterede situation, hvor Newcastle United blev tildelt straffespark.
“Nej, der var ikke straffespark. Jeg syntes det var en svær beslutning mod os, men dommeren var ansvarlig og gik hen til linjedommeren og spurgte om han var sikker. Dommerne stolte på sin mand. Hvad kan man sige? Vi må blive mere fokuserede på de chancer vi missede.”
Er der straffespark?
szólj hozzá: M1-1N