Edwin van der Sar må derved siges at være klar til at passe buret, når mesterskabskampen i weekenden genoptages mod Blackburn. Van der Sar og Holland så længe ud til endnu engang at skulle gå fra banen med 0-0 i Slovenien, men de vandt på en scoring fem minutter før tid af Giovanni van Bronckhorst.
Der gik et gys gennem mange United-fans, da Cristiano Ronaldo i går måtte holde tidligt fri fra den portugisiske træning med en ankelskade. Skanden var dog ikke værre end, at Ronaldo kunne spille 90 minutter i 1-1-kampen mod Serbien i Beograd. Dermed var Ronaldo og Nemanja Vidic i halvanden time modstandere.
Endelig scorede Ryan Giggs allerede efter tre minutter, da Wales for en sjælden gangs skyld vandt i deres kvalgruppe. Modstanderen var dog også miniputten San Marino, der blev slået 3-0. Den måske kommende Manchester United-spiller Gareth Bale scorede i øvrigt også i opgøret.