Fulham snød uskarpe United for sejren

10.000 tilbagevendte fans måtte se sig til takke med et enkelt point mod Fulham på deres første og eneste besøg på Old Trafford denne sæson.

Premier Leagues andenplads kunne sikres, da United – og vel nok vigtigst af alt; 10.000 tilskuere – tog i mod Fulham på Old Trafford. Et modstanderhold, som allerede inden kampen vidste, at de fra næste sæson skal spille Championship fodbold igen.

Og lige nøjagtigt sidstnævnte bar the Cottagers’ præstation i første halvleg i den grad præg af. Her lignede Fulham nemlig ikke mere end et Championship hold, og havde store problemer med at hamle op med De Røde Djævles høje pres. Dermed kunne Solskjærs tropper da også gå til pause med en føring på 1-0 ved Edinson Cavani, som på køligste vis afsluttede et flot opspil helt nede fra De Gea via Fernandes med et flot chip, der snød Areola, som blev fanget langt ude af buret.

Anderledes blev det dog efter pausen, hvor Fulham, selvom kampbilledet forblev det samme med United-dominans, bed en del mere fra sig. Og kombineret med manglende skarphed fra Uniteds side, som havde flere muligheder for at lukke kampen, fik Joe Bryan udlignet til kampens slutresultat 1-1, da han efter 76 minutter stod umarkeret ved bagerste stolpe og stangede bolden ind bag David De Gea.

De tilbagevendte tilskuere måtte altså nøjes med ét skuffende point på deres første og eneste Old Trafford besøg i denne sæson.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Startopstilling: De Gea og Tuanzebe starter

Næste artikel

Karakterbogen: Cavani bedst i fan-ilddåb

ANNONCE