Gerrard var flov på Benítez’ vegne efter facts-rant

Rafael Benítez famøse pressemøde, hvor han talte om “facts”, og hvordan Manchester United og Sir Alex Ferguson fik unfair fordele, gjorde Liverpool-anfører Steven Gerrard flov på sin managers vegne.

I 2008/09-sæsonen var rivaliseringen mellem Rafael Benítez’ Liverpool og Manchester United på sit højeste. Benítez og Sir Alex Ferguson havde flere ordudvekslinger gennem medierne, og i januar 2009 blev det åbenbart for meget for den spanske træner.

Ved et pressemøde hev han en seddel frem og begyndte at opliste eksempler på, at Ferguson blev tilgodeset i Premier League. I sin nye selvbiografi, My Store, fortæller den daværende Liverpool-anfører Steven Gerrard, at han skammede sig på sin chefs vegne.

– Han spredte det (papiret, red.) ud på bordet og begyndte at læse det ene “fact” efter det andet op. Rafa blev ved med at sige “fact… fact… fact”, og jeg kunne ikke tro, hvad jeg hørte. Jeg holdt fast i sofaen og borede mine fingre ned i armlænene og var flov på hans vegne. 

– Da jeg mødtes med landsholdet, fortalte alle Manchester United-spillerne mig, at Fergie bare lo ad Rafa og sagde “Jeg har fået ram på ham. Jeg har fået ram på ham.”

Da Benítez fyrede sit berømte rant af, lå Liverpool nummer et i Premier League otte point foran United på fjerdepladsen. Sæsonen endte dog med, at United vandt ligaen fire point foran rivalerne. Og det er et faktum.

Få 25% rabat på Manchester Uniteds nye trøje hos Sportmaster.dk denne weekend!

Forrige artikel

Første straffespark for Herrera

Næste artikel

Henry roser Martial efter debut

ANNONCE