Giggs overvejede landsholdsstop

Paul Scholes stoppede som bekendt på det engelske landshold efter EM i Portugal, og Ryan Giggs var tæt på at gøre ham kunsten efter ved at vinke farvel…

Paul Scholes stoppede som bekendt på det engelske landshold efter EM i Portugal, og Ryan Giggs var tæt på at gøre ham kunsten efter ved at vinke farvel til Wales.

Sir Alex Ferguson fortalte for et par dage siden, at han havde rådet Giggs til at fortsætte med landsholdsofodbolden, selvom flere af de bærende kræfter er stoppet, siden landstræner Mark Hughes tog til Blackburn. Og den wailisiske hvirvelvind afslører, at han var tæt på at følge trop, men at han har besluttet sig for fortsat at være med hos Wales.

” Da Sparky gik samtidig med at Mark Pembridge og Gary Speed også takkede af, tænkte jeg også på at sige stop. Jeg har spillet med dem i en 13-14 år, så da det blev kendt, at de ikke ville være der mere, følte jeg, at jeg måske også skulle sige farvel”

” Men manageren sagde til mig, at jeg bare skulle fortsætte så længe, jeg havde lyst, og det var godt at høre. Det var min egen beslutning at fortsætte, for da det kom til stykket, havde jeg alligevel mest lyst til det,” siger den legendariske kantspiller til The Sun

Forrige artikel

Queiroz imponeret over nuværende form

Næste artikel

Gaz: Den næste måned vital

ANNONCE