Giggs støtter Mourinho: United bør ikke fyre ham

United-legenden mener, det vil være symptombehandling, hvis Manchester United skiller sig af med José Mourinho.

Fire kampe uden sejr og den værste sæsonstart i 29 år. Det er status for Manchester United primo oktober, og krisesnakken tager til uge for uge. 

Senest måtte United nøjes med uafgjort hjemme mod Valencia, der ligger nummer 14 i La Liga, i Champions League, hvilket har øget presset på José Mourinho. 

Men spørger man Ryan Giggs, bør klubben beholde den udskældte portugiser i trænerstolen. 

– Nej (de bør ikke fyre ham, red.). De har det svært i øjeblikket, men hvis de skifter, vil de stå i samme situation om et år eller to. 

– Jeg mener, han bør beholde sit job. Problemet på det seneste har været den langsigtede planlægning. Så man bør stå fast, det er en svær tid, men min holdning har ikke ændret sig, siger Giggs ifølge The Express. 

Dermed undsiger den walisiske landstræner en del af sine tidligere kolleger på Old Trafford. Blandt Mourinhos hårdeste kritikere er Paul Scholes, der efter nederlaget til West Ham betegnede manageren “som en skændsel for klubben”. 

United skal på lørdag forsøge at spille sig væk fra tiendepladsen, når de møder Newcastle i Premier League. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Luke Shaw: Det er ikke godt nok

Næste artikel

U19: Butt: Anden halvleg var stort set fejlfri

ANNONCE