Så snart Owen Hargreaves var i hus kastede Manchester United sig ud i en ny, lang transfersag, da man ville hente Carlos Tevez i West Ham/hos Kia Joorabchian.
United er i øjeblikket i kontakt med fire forskellige parter for at rede trådene ud og få argentineren til Old Trafford. Trods komplikationerne håber Gill, at Tevez kan komme til Manchester i løbet af den kommende uge.
“Tevez skal til lægetjek engang i denne uge, og vi arbejder fortsat på at finde en løsning, men efterhånden er det mere end almindeligt kompliceret. Jeg håber dog, at der sker noget i den næste uges tid,” siger Gill fra Asien.