Glad Sherwood hylder Adebayor

Det var naturligvis en meget glad Tim Sherwood, som efter sejren på Old Trafford mødte pressen.

Tim Sherwood har fået en glimrende start som manager for Spurs, og kunne i dag notere sig en sejr på 2-1 på Old Trafford. Det var derfor en lykkelig manager der mødte BBC efter kampen, men Spurs kunne have været endnu bedre mente han.

– Jeg synes vi kunne have spillet bedre, flyttet bolden bedre rundt, for mulighederne var der i dag. Men kampe vindes på forskellige kvaliteter, og vi viste virkelig ægte mandsmod og løvehjerte derude i dag, sagde Sherwood.

Sejren kom i hus takket være mål af Adebayor og Eriksen, to spillere der er blomstret markant op efter Sherwood overtog tøjlerne på White Hart Lane. Og specielt Adebayor fik rosende ord med på vejen af chefen efter sejren.

– For tiden har Adebayor is over hele kroppen og kan løbe dagen lang. Vi kan ikke lige se hvad der er i vejen med ham, men ham arbejder forrygende for holdet. Vi har ni spillere ude med skader pt, så vi har en lidt tynd trup, sagde Sherwood.

Men sejren spillede Spurs sig op i tabellen, og er pt nummer seks med tre point mere end United. Spurs har ni point op til rivalerne fra Arsenal, der er førerhold. Sherwood vil ikke afvise at det er muligt at spille med om titlen, men tager det en kamp af gangen.

– Vi forsøger at vinde så mange kampe vi kan, men vi tager det kamp for kamp, og ser om vi kan få de resultater vi ønsker. Jeg synes vi har gode nok spillere til at opnå nogle ting, men nu må vi se, lød det fra Sherwood fra Old Trafford.

Forrige artikel

Skuffende start på det nye år for United

Næste artikel

Moyes langer ud efter Howard Webb

ANNONCE