Glazer: Ingen grund til bekymring

Efter en tid med relativt ro omkring Old Trafford, kom der knas på de indre linjer, da to direktører valgte at træde tilbage. Ifølge medierne er det i…

Efter en tid med relativt ro omkring Old Trafford, kom der knas på de indre linjer, da to direktører valgte at træde tilbage. Ifølge medierne er det i decideret protest over Malcolm Glazer, fordi han har sat familien til at varetage de fleste af direktørernes tidligere opgaver.

Normalt hører man ikke meget til ejerfamilien fra USA. De lader David Gill sige, hvad der skal siges. Men efter de seneste episoder har ejeren af NFL-holdet Tampa Bay Bucaneers set sig nødsaget til at sende en af sine egne folk på banen i et forsøg på at dæmpe utilfredsheden.

“Familien er meget private mennesker, men de er passionerede folk. Manchester United er et solidt og stabilt brand, og hvad Glazers har demonstreret er, at der er værdi i det brand.”

“Siden overtagelsen har der været masser af historier om, at der vil ske massive prisstigninger og at klubbens markedsværdi er faldet markant. Men i de 16 måneder, der er gået siden ejerskiftet, kan ingen med god ret sige, at Manchester United ikke er blevet værd.”

“Der står folk i kø for at investere i klubben, for de kan se, hvad Glazer-familien generelt kan med sports-business, og hvad de giver Manchester Uniteds brand,” siger talsmanden til BBC og tilføjer, at så længe pengene ruller ind som i dag, så vil gælden ikke genere driften af klubben.

Forrige artikel

Best vil ikke blive mindet

Næste artikel

At rejse er at leve

ANNONCE