Glazers beslutsomhed koster United dyrt

Manchester United-fans blev rasende da Malcolm Glazers 3 sønner blot en måned efter deres fjendtlige overtagelse af klubben valgte at besøge Old Trafford…

Manchester United-fans blev rasende da Malcolm Glazers 3 sønner blot en måned efter deres fjendtlige overtagelse af klubben valgte at besøge Old Trafford.

Besøget af de 3 sønner har dog nu vist sig at koste United et sekscifret beløb.
Avi, Bryan og Joel Glazer havde på forhånd ytret ønsket om at besøge deres nye stadion, son de netop havde gældsat, men de valgte dog alligevel at fortryde i første omgang, hvorfor Manchester United gav besked herom til det lokale politi, som havde sendt mandskab ud til stadion for at holde eventuelle demonstranter væk.

Men pludselig blev planen ændret og de 3 sønner blev fragtet fra Vodafones kontorer i Midtengland op til Manchester, hvor rygtet om de 3 amerikaners ankomst hurtigt blev spredt ud over byen.
Flere tusinde fans mødte derfor op i løbet af aftenen for at protestere imod Glazers fjendtlige overtagelse, mens de 3 brødre var inde og få en rundvisning på Old Trafford.

Samtidig valgte politiet forståeligt nok at sende mandskabet tilbage til Old Trafford sammen med en række kampklædte politifolk, som fik befriet Glazer-brødrene, efter deres 5 timer lange besøg, i en panseret politibil.

I dag kunne Manchester Evening News så afsløre at brødrenes besøg havde kostet klubben et sekscifret beløb, som klubben var nødsaget til at betale til de lokale politi for ulejligheden.
Derudover har United også måttet betale for ekstra betjente som blev sendt til Old Trafford for at beskytte Glazer-brødrene, da de 3 var i England for at se nogle af sæsonens første par kampe.

Manchester Uniteds talsmand bekræfter overfor Manchester Evening News, at alle regninger nu er betalt.
Endvidere får klubben ros for samarbejdet af Greater Manchester Police.

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Zokora må vente

Næste artikel

Kosmetiske kasser af United-folk

ANNONCE