Kosmetiske kasser af United-folk

Samtlige tre mål betød dog ikke noget som helst i det samlede billede, for hverken Wales eller Skotland havde før aftenens sidste opgør i VM-…

Samtlige tre mål betød dog ikke noget som helst i det samlede billede, for hverken Wales eller Skotland havde før aftenens sidste opgør i VM-kvalifikationen mulighed for andet end sekundære placeringer.

Til gengæld så sørgede Ryan Giggs for, at hans andet mål med gruppe 6″s bundprop Aserbajdsjan blev et mindeværdigt et af slagsen. Giggs understregede nemlig sin nuværende storform med at tage på solotur igennem lilleputnationens defensive rækker og afsluttede med at sende bolden i kassen til slutresultatet 2-0. Den walisiske kaptajn havde selv gjort det til 1-0 efter bare tre minutters spil på frispark.

Darren Fletcher skulle heller ikke bruge mange øjeblikke af Skotlands ligegyldige kvalifikationstest i Slovenien for at bane sig vej til scoringslisten. Uniteds skotske midtbaneislæt nettede således efter bare fire minutters spil af matchen. Senere fulgte James McFadden og Paul Hartley op, så skotterne vaskede weekendens nederlag til Hviderusland af ved at sejre 3-0.

Så succesfuldt forløb Roy Keanes onsdag aften ikke. Irland fik nemlig kun en nulløsning ud af det altafgørende opgør hjemme mod Schweiz og må derfor følge VM-slutrunden fra sofaen – præcis som de danske spillere.

Forrige artikel

Glazers beslutsomhed koster United dyrt

Næste artikel

Richardson vender tilbage skadet

ANNONCE