Glazers vil ikke fyre

Mange har ellers spekuleret i, at Sir Alex Ferguson vil blive blokeret i at indlede sit 20. år som manager på Old Trafford ved til sommer at få besked på…

Mange har ellers spekuleret i, at Sir Alex Ferguson vil blive blokeret i at indlede sit 20. år som manager på Old Trafford ved til sommer at få besked på, at hans regime er slut.

Ifølge en kilde tæt på Glazer-familien, så er klubbens amerikanske ejere dog ikke inde i sådanne overvejelser. De ved, at der er gode og dårlige perioder i sportens verden, og de er generelt positivt overraskede over modtagelsen fra fansene.

“At de skulle være utilfredse med, hvad der foregår og vil handle, er ikke korrekt. De har altid forstået, at der findes gode og dårlige perioder i fodbold. Måden, hvorpå sæsonen er startet, har ikke ændret deres holdning.”

“Det har hele tiden været klart, at David Gill kører forretningen med Sir Alex Ferguson som manager. De tager gerne imod råd fra dem, og de forventer også at eje klubben om ti år, så spekulationerne om der kommer pludselig udskiftning som i Hearts er også ukorrekte.”

“De er generelt positivt overraskede over fansenes modtagelse af dem. På forretningssiden gik salget af sæsonkort også godt, så derfor er der overhovedet ingen grund til panik som tingene står nu,” udtaler kilden altså til Englands største sensationsavis.

Forrige artikel

Fergie handler

Næste artikel

Van Nistelrooy: Keane har ret

ANNONCE