Den tidligere United-spiller Angel Gomes, hvis kontrakt med klubben udløb 1. juli, har fundet sig en ny klub. Han har således skrevet kontrakt med Ligue 1-klubben Lille OSC.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Det bliver dog ikke der, han kommer til at slå sine folder i første omgang.
Gomes er blevet lejet ud til portugisiske Boavista for den kommende sæson. Klubben blev nummer 12 i den bedste portugisiske række i den seneste sæson.
Den nu 19-årige Salford-dreng har været en del af Manchester United-akademiet, siden han var helt lille, og i 2017 fik han sin Premier League-debut.
Han har dog haft svært ved at tage skridtet ind i A-truppen, og derfor ønskede han at prøve sig selv af et andet sted nu, hvor hans kontrakt med klubben udløb.
Det har han selv skrevet om på sin Instagram-profil, hvor han har postet en følsom farvelbesked til Manchester United.
Her takker han alle i og omkring klubben og fortæller, at han håber, han kan gøre dem alle stolte.
– Once a RED always a RED, slutter han.
Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.