Greenwood sikrer et point i jubilæumskamp

Det var vidunderbarnet, der skulle redde et vigtigt point hjem til United mod West Ham.

Ole Gunnar Solskjær havde ikke taget nogen chancer og stillet med nærmest stærkeste opstilling i den vigtige kamp mod West Ham.

De seneste kampe har United set meget trætte ud, hvilket Chelsea som bekendt udnyttede søndag. I dag var billedet en smule bedre, uden det dog blev helt godt.

Solskjærs tropper var i kontrol i første halvleg, indtil Paul Pogba dummede sig og tog hænderne i brug i slutningen af halvlegen. Desværre var det i eget felt, og West Ham bragte sig foran. United var pressede.

Aaron Wan-Bissaka kom ind i anden halvlegs start, og det gav noget energi i højresiden.

Det var dog et Martial til Greenwood-samarbejde, der bragte balance i regnskabet, hvor den unge englænder afsluttede sikkert.

United formåede desværre ikke at bruge den nyvundne energi konstruktivt og fik ikke rigtigt lagt det forventede pres på West Ham, der er så godt som sikret på at sikre endnu en sæson i Premier League med aftenens resultat.

Det kan undre, at Ole Gunnar Solskjær ikke gør mere brug af sine udskiftninger, når han han fem til rådighed, men det kan tyde på, han ikke stoler på reserverne. Noget som må bekymre forud for næste sæson.

 

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Startopstilling: Genvalg til De Gea, bænk til Bissaka

Næste artikel

Højdepunkter: Skuffende remis mod The Hammers

ANNONCE