Griezmann vil spille med Pogba på klubplan

Sky Sports rapporterer, at Antoine Griezmann spørger Paul Pogba til råds om livet i Manchester United. Angriberen vil gerne spille i samme klub som sin landsmand engang i fremtiden.

Det brandvarme transferemne Antoine Griezmann og Paul Pogba er i disse dage samlet med det franske landshold, og på de sociale medier kan man følge med i deres tætte venskab, da de ofte poster billeder af hinanden sammen.

Sky Sports har netop spurgt ind til Atletico-angriberens forhold til Paul Pogba og rygterne om et skifte til Manchester United, hvortil han ikke ligefrem er afvisende.

– Jeg spørger altid Paul Pogba om, hvordan livet i Manchester United er. Jeg spørger til, hvordan spillerne er, og om hvordan Jose Mourinho er, siger Antoine Griezmann.

– Jeg har da læst rygterne om Manchester United og PSG, men lige nu kan jeg ikke forestille mig at skifte. Det ville dog være fedt at spille side om side med Paul Pogba på klubplan en dag.

Den 25-årige skarpretter har scoret seks mål i ti kampe for Atletico Madrid denne sæson og ligger dermed nummer tre på topscorerlisten i La Liga.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Fellaini vender tilbage fra landsholdslejr

Næste artikel

Mkhitaryan tager arbejdshandskerne på

ANNONCE