– Grundigt eftersyn af akademiet

Ed Woodward kunne i dag fortælle, at klubben inden længe præsenterer nyt fra akademiet, der har været heftigt kritiseret.

For lidt over et år siden stoppede Brian McClair i United, hvor han havde fungeret som chef for klubbens berømte akademi. Siden har hans position stået ubemandet, og klubben har mødt voldsomt kritik for at svigte akademiet.

Chelsea og ikke mindst Manchester City har satset markant på ungdomsarbejdet de seneste år, og har på flere områder overhalet United, der ikke har fulgt med udviklingen på dette område. Men der sker snart noget, det kunne Ed Woodward i dag fortælle investorerne.

– Akademiet er fortsat hjertet i denne klub. Da Brian McClair stoppede, valgte vi at lave en grundigt analyse af hele organisationen i akademiet. Det arbejde er nu slut, og der vil komme nyt på denne front indenfor nogle dage, lød det fra Woodward.

Folk som Nicky Butt og Michael Appleton har været rygtet som mulige ledere af akademiet, mens der også har været historier fremme i medierne om, at klubben ville omstrukturere og i stedet have to ledere af ungdomsakademiet i fremtiden.

Hvad de nye ændringer helt præcist går ud på må vi afvente og se, men klubben siger selv, at flere af disse nye tiltag allerede er sat i værk i de yngre årgange på akademiet.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

 

Forrige artikel

Rio: Vælg Giggsy

Næste artikel

Pengene vælter ind

ANNONCE