Pengene vælter ind

Det halter måske på grønsværen, men udenfor banen går det strygende for United.

Manchester United fremlagde i dag regnskabet for 2.kvartal, og det samlede regnskab for første halvår (juli – december, red). Og det var positiv læsning som Ed Woodward kunne præsentere.

Hele 133,8 millioner pund har klubben tjent i 2.kvartal, hvilket er en stigning på over 26% i forhold til sidste år. Og tallene for det første halve år viser, at indtægterne generelt er steget med hele 32,4% til 257,4 millioner pund.

– Vores solide resultater udenfor banen, bidrager til, at vi fortsat kan have fokus på det der stadig er det vigtigste, nemlig succes på banen, sagde Ed Woodward i forbindelse med præsentationen af regnskabet.

Ikke overraskende er det specielt den kommercielle del, som bidrager til klubbens øgede indtægter. Hele 42,5% har United forbedret sig på dette punkt. Det giver altså i den grad finansiel pote, at have en officiel nuddel-partner og en officiel dæk-partner i Taiwan.

Også tv-indtægterne er steget markant, efter United atter kom med i Champions League i denne sæson. Omvendt er indtægterne fra kampdagene faldet med 1,6% i forhold til sidste sæson. Denne post kan dog falde igen næste år, hvis United ikke når at kvalificere sig til næste sæsons Champions League, selv om en ny lukrativ tv-aftale for Premier League træder i kraft.

Gælden er desuden faldet fra 343 millioner pund til cirka 322 millioner pund.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

 

Forrige artikel

- Grundigt eftersyn af akademiet

Næste artikel

Van Gaal roser Giggs

ANNONCE