Guardian: United afviser Newcastle-lånetilbud på Lingard

Ifølge avisen The Guardian er Newcastle ude efter Jesse Lingard, men har fået deres tilbud afvist af Manchester United.

Jesse Lingard er ude i kulden i Manchester Uniteds trup, og nyrige Newcastle United leder efter dét offensive output, der kan sikre dem en ny sæson i Premier League. Derfor giver det mening, at “The Magpies” har afgivet et lånetilbud på United-manden. Men det skulle være blevet afvist.

Ifølge The Guardian er Eddie Howe meget interesseret i at gøre Lingard til Newcastles tredje signing i dette transfervindue, hvor Newcastle har tilbudt ham et ophold på leje, men det skulle Manchester United angiveligt have afvist.

Jesse Lingard har et halvt år tilbage af sin kontrakt i Manchester United, og skal man tro andre medier, ligger det ikke i kortene, at den kontrakt skal forlænges.

Det vides endnu ikke, om Newcastle har tænkt sig at forsøge sig på ny med et tilbud til Manchester Uniteds midtbanemand.

 

 

 

Forrige artikel

Optakt: Kan Manchester United bevare kontrollen mod 'The Bees'?

Næste artikel

Startopstilling: Elanga får genvalg - Rashford tilbage i truppen

ANNONCE