Guardiola: Schweini solgt grundet form

Pep Guardiola mener ikke, at Bastian Schweinsteiger har været tilpas fit i de sidste tre sæsoner. Derfor tillod Bayern München tyskerens skifte til Manchester United denne sommer.

Fodboldverdenen måbede da det lykkedes Manchester United at fravriste Bayern München deres højtprofilerede midtbanespiller, der har styret spillet i det sydtyske i 13 år.

Pep Guardiola havde dog sine grunde til at tillade Bastian Schweinsteiger sit skifte.

– Han har ikke været 100 % fit de sidste tre sæsoner. Desværre. Han er en klassespiller, og han skal nok blive et hit i United – det håber jeg, han bliver – men det kræver, at han kan holde sig skadesfri, siger Pep Guardiola med hentydning til de ankel- og knæproblemer, der har hæmmet Schweini.

Den nu 31-årige Bastian Schweinsteiger fik kun 15 kampe for Bayern München sidste sæson grundet skader, men har selv udtalt, at han føler sig i topform under opstarten i sin nye klub.

Har du fået købt den nye Adidas Manchester United-trøje? Køb den her og få den leveret direkte til døren

Forrige artikel

Rio: Stones bør vælge United over Chelsea

Næste artikel

Rygte: Lingard til Bristol City?

ANNONCE