Rio: Stones bør vælge United over Chelsea

Rio Ferdinand mener, at Evertons forsvarstalent John Stones er sindssyg, hvis han vælger at skifte til Chelsea frem for Manchester United.

Everton råder over et af engelsk fodbolds mest talentfulde forsvarsspillere i John Stones. Denne sommer har de fået deres sag for i forhold til at holde på den 21-årige guldklump. To gange har man afvist bud fra Chelsea, og nu skulle Manchester United være trådt ind i kampen om spillerens signatur.

Rio Ferdinand har stadig hjertet på Old Trafford, og ikke overraskende har han et godt råd til sin landsmand.

– Hvis han tager til Manchester United, vil han spille hver weekend. Så derfor er det den rette klub for ham, citeres Rio Ferdinand for at sige i flere engelske sladderblade her til morgen.

– I Chelsea får han ikke spilletid hver weekend. Alle unge spillere med et talent som hans må være sindssyge, hvis de skifter væk fra fast spilletid til en plads på bænken.

Rio Ferdinand mener, at Louis van Gaals mandskab er svage defensivt.

– Jeg tror ikke, at Louis van Gaal ved, hvilken forsvarskæde, der er hans bedste endnu. Det i sig selv er et problem. Det ved han ikke, fordi han ikke har haft mulighed for at se dem spille kontinuerligt sammen i 12-15 kampe i streg.

Chelseas seneste bud på 26 millioner pund for John Stones blev afvist af Liverpool-klubben.

Har du fået købt den nye Adidas Manchester United-trøje? Køb den her og få den leveret direkte til døren

Forrige artikel

Medie: United og Barcelona nærmer sig Pedro-aftale

Næste artikel

Guardiola: Schweini solgt grundet form

ANNONCE