Gudjohnsen: Scholes er bedre end Ronny

Mens alskens fodboldelskere verden over i øjeblikket betragter Cristiano Ronaldo som værende verdens bedste fodboldspiller, er den tidligere Chelsea-…

Mens alskens fodboldelskere verden over i øjeblikket betragter Cristiano Ronaldo som værende verdens bedste fodboldspiller, er den tidligere Chelsea-spiller, der nu tørner ud for FC Barcelona, knapt så imponeret.

Han mener derimod, at en spiller som Paul Scholes er en de bærende kræfter på Manchester Uniteds hold:

”Kampen kommer ikke til at stå mellem Ronaldo og Messi. Hvis det var tilfældet, kunne vi bare lade dem afgøre det én mod én.”

”Jeg beundrer Paul Scholes mere end Cristiano Ronaldo. Ronaldo er selvfølgelig en fantastisk spiller, men han har ti andre af slagsen omkring sig hver uge. Scholes er en af de mest komplette spillere jeg nogensinde har set. Når jeg spillede mod ham i Chelsea, kom jeg aldrig i nærheden af ham.”

Gudjohnsen, der har haft svært ved at tilpasse sig i det spanske, mener desuden, at både Ronaldo og Messi er blevet hypet for meget af medierne:

”Det er klart, at både Ronaldo og Messi kan afgøre kampe på egen hånd, men der er for meget hysteri omkring dem.”

En noget kontroversiel udtalelse fra den 29-årige angriber forud for den første Champions League-semifinale. Især taget i betragtning af, at Paul Scholes sammen med Ryan Giggs er blevet kritiseret for deres seneste præstationer for United.

Forrige artikel

Fergie kunne være endt i Barcelona

Næste artikel

Rooney bliver klar til onsdag

ANNONCE