Erling Haaland var i noget bedre humør end mange Manchester United-fans efter Manchester-derbyet, der sluttede med en sejr til Manchester City på 3-0.
– Fantastisk! En fremragende sejr. Spillet var ubeskriveligt godt, og det samme var holdet – især denne fyr, sagde Haaland efter kampen, mens han pegede på Bernardo Silva, der blev kåret til kampens Man of The Match af Sky Sports.
Erling Haaland blev også spurgt ind til, om han følte sig presset optil det straffespark, der blev begået af Rasmus Højlund, og som Erling Haaland gjorde det til 1-0 på. Erling Haaland kom også ind på, at han ikke ved, hvorfor tilskuerne på lægterne sang om Roy Keane, der for mange år siden skadede Haalands far alvorligt.
– Jeg kunne godt mærke presset. Mange mennesker råbte “Keano” efter mig. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde et stort pres på mig. Jeg scorede. Det var en fantastisk følelse. Det var en god fejring, fortæller den kække nordmand
Nordmanden havde også rosende ord at sige om Onana, noget Manchester Uniteds spillere ikke modtager meget af efter opgøret.
– Det var en utrolig redning lige før halvleg. Han havde også en fantastisk redning i anden halvleg. Jeg sparkede på mål, og han reddede den med hovedet. Det er, som det er. Vi vandt, og jeg er ligeglad med det, sagde Haaland