Hargreaves desperat efter comeback

Owen Hargreaves figurerede i Champions League-triumfen mod Chelsea i Moskva for over et år tilbage, men siden har man ikke set midtbanestyrmanden i aktion…

Owen Hargreaves figurerede i Champions League-triumfen mod Chelsea i Moskva for over et år tilbage, men siden har man ikke set midtbanestyrmanden i aktion for Manchester United.

Hargreaves er blevet opereret i begge knæ for tendinitis, som er en slem form for senebetændelse. Men nu kan den canadiskfødte englænder langt om længe se lyset for enden af tunnelen.

”Jeg kan ikke vente med at komme tilbage og blive involveret i det hele igen. Jeg glæder mig til at tørne ud for United og til at trække trøjen over hovedet og være en faktor i kampene. At løbe ud på Old Trafford bliver en stor ting for mig. Det bliver fantastisk,” siger den tålmodige Owen Hargreaves til Manutd.com.

Owen Hargreaves, der snart genoptager træning med bold, kom til Manchester United fra Bayern München i 2007 for omkring 17 millioner pund.

Forrige artikel

United-målmand vil lejes ud

Næste artikel

Jovetic stolt over United-interesse

ANNONCE