Efter sejren over Sheffield United stillede Harry Maguire op til et interview hos Sky Sports. Her kommer Maguire ind på nyhederne om Sir Bobby Charltons død og kampens forløb.
– Først og fremmest er det en virkelig trist dag. Vi fik overleveret nyhederne i eftermiddags, samtidig med at vi forberedte os kampen. Nyhederne ramte os hårdt. Sir Bobby kom ofte ind i omklædningsrummet, og han gav stedet liv. Han er en legende i klubben. Vi er glade for at have vundet kampen, men det her er mere end fodbold, og vores tanker er hos hans familie, siger Harry Maguire.
Maguire fortæller også om Sir Bobby Charltons tilstedeværelse i omklædningsrummet.
– Han kom altid ind, uanset om vi vandt eller tabte. Hans tilstedeværelse var virkelig mærkbar i omklædningsrummet. Man så ham altid omkring klubben. Vi vil savne ham, hele verden vil savne ham, fortæller Harry Maguire.
Den engelske forsvarsspiller kommer også med en reaktion på kampen mod Sheffield United.
– De overraskede os med den formation, de spillede, men jeg føler, vi tilpassede os. Vi ramte stolpen, jeg ved, vi kan spille bedre end det, vi gjorde i aften, men det er en vigtig sejr.