Hazard vil gerne arbejde sammen med Mourinho igen

Stjernespilleren fra Chelsea har én fortrydelse i sin fodboldkarriere: At han ikke fik lov til at arbejde længere tid sammen med Jose Mourinho. Det fortæller han i et overraskende interview med den belgiske avis HLN.

Det var ikke kun Jose Mourinhos skyld, at det gik helt galt i Chelsea, da portugiseren i sin tredje sæson af sin anden periode i klubben, i 2015/16, blev fyret. Det fortæller Eden Hazard, der nærmest undskylder overfor sin tidligere manager. 

– Jeg fortryder ikke mange ting i min karriere, men jeg fortryder, at jeg ikke har haft mulighed for at arbejde mere med Mourinho i Chelsea. Vi havde et hold, der kunne vinde flere trofæer. Vi endte bare i en negativ spiral, siger Hazard til den belgiske avis HLN. 

Den 27-årige stjernespiller fortæller, at han selv føler en stor del af ansvaret for, at tingene løb af sporet, fordi han havde været “året spiller” i klubben og så pludselig dykkede i form. 

– Den sidste sæson under Mourinho var ikke sjov. Vi vandt ikke, og vi kom ind i en rutine, hvor træningerne ikke var sjove. Det var godt for alle parter, at vi gik hvert til sit. Men hvis du spørger mig om en træner, jeg gerne vil arbejde sammen med i dag, så er det Mourinho, siger Hazard. 

Situationen i Chelsea for tre år siden er i mange eksperters øjne sammenlignelig med situationen i Manchester United i dag, hvor resultaterne ikke kommer på grønsværen, og uroen ulmer udenfor banen.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

TV-kampe fastlagt: Syv United-opgør rykkes

Næste artikel

Smalling imponeret over akademispillere

ANNONCE