Heinze: Min tid i United er nok forbi

Premier League gav i går Manchester United medhold i, at klubbens nej til et skifte til Liverpool for Gabriel Heinze var tilladt. Det har dog ikke fået…

Premier League gav i går Manchester United medhold i, at klubbens nej til et skifte til Liverpool for Gabriel Heinze var tilladt.

Det har dog ikke fået Gabriel Heinze til at droppe sin kamp for skiftet til Manchester Uniteds ærkerivaler.

“Dette er ikke en krig, men jeg må nok erkende at min tid i Manchester United er forbi. Jeg er ikke anti-United, jeg vil bare forsvare min ret til at vælge en klub uden restriktioner,” siger Heinze til Daily Mirror.

Det er mere end 40 år siden at en spiller skiftede direkte mellem de to klubber og for Uniteds skyld, så må der godt gå 40 år til.

Således har de blankt afvist at et salg til Liverpool nogensinde vil komme på tale.

De har givet Heinze lov til at rejse hvis prisen møder deres, men bare ikke til ærkerivalerne. Det har fået klubber i Sydeuropa til at melde sig på banen, men disse afviser Heinze.

“Jeg er træt af rygterne om et skifte til Frankrig, Italien og Spanien.
Jeg har aldrig snakket med klubber i disse lande, da den eneste mulighed i mit hoved er Liverpool,” siger Heinze.

“Mit håb var at forhandle en aftale på plads med Liverpool, men desværre gik Premier Leagues dom til fordel for United.
Dommen er pinfuld, men mine advokater vil fortsat søge efter en løsning, som er fordelagtig for United.”

Senest har Lyon meldt sin interesse for Heinze.

Forrige artikel

Van der Sar skadet

Næste artikel

Specialtilbud til OldTrafford.dks brugere

ANNONCE