Here we go: McTominay til Napoli

McTominay har været en del af Manchester United siden han var blot fem år gammel. Han forlader nu klubben til fordel for den italienske klub SSC Napoli, skriver Fabrizio Romano.

(Andrew Kearns/GettyImages)

Efter at have tilbragt størstedelen af sin karriere hos Manchester United, er Scott McTominay nu på vej videre. SSC Napoli har i en længere periode vist stor interesse for midtbanespilleren, og det ser ud til, at de vinder slaget.

Ifølge transferguru Fabrizio Romano er aftalen nu endegyldigt på plads. Romano har bekræftet dette med sit velkendte “Here we go!” på sociale medier. Romano fortæller, at handlen indebærer en pakke på 30 millioner euro samt en videresalgsklausul.

McTominay underskrev sin første professionelle kontrakt med United i juli 2013. I starten var der tvivl om hans fremtid i klubben – især fordi han ikke var særligt høj. Bekymringerne viste sig at være ubegrundede, da han i dag står 193 cm høj. Det er blevet til i alt 285 kampe i den røde trøje igennem årene, hvoraf 178 har været i Premier League.

Den 27-årige midtbanespiller var en vigtig del af Ole Gunnar Solskjærs hold. Her blev han kendt som den ene halvdel af den berygtede “McFred”-midtbane sammen med brasilianske Fred, der nu spiller for Fenerbahce.

Denne sommer har der været adskillige klubber, der har vist interesse for McTominays underskrift. Både Fulham og Fenerbahce har gjort ihærdige forsøg på at sikre sig den skotske landsholdsspiller. Imidlertid ser det ud til, at Antonio Contes projekt i Napoli har vundet skottens interesse.

For McTominay markerer skiftet til Napoli en ny begyndelse i hans karriere, hvor han kommer til at prøve kræfter i en ny liga i et nyt land.

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Fabrizio Romano (@fabriziorom)

1 kommentar
  1. Hmm det er sgu lidt vemodigt….🥺

    Tak for alt det du har givet United, 285 kampe er også en pæn sjat.

    Held og lykke Mcsauce…fed klub du kommer til.

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Romano: Hannibal bliver en permanent transfer

Næste artikel

Redaktionens reaktioner på McTominays skifte fra Manchester United

ANNONCE