Here we go: Uniteds første sommerindkøb er på plads

Nu er den hjemme. Manchester United henter brasilianske Matheus Cunha i Wolves og giver ham en kontrakt til juni 2030. Det melder Fabrizio Romano.

(Cameron Smith – WWFC/Wolves via Getty Images)

Sæsonen er knap nok blevet færdigspillet, og transfervinduet er ikke åbnet endnu.

Men Manchester Uniteds første indkøb denne sommer er allerede på plads. Snart 26-årige Matheus Cunha tilslutter sig Old Trafford på en femårig aftale, hvor der er mulighed for at lægge yderligere et år på. Det skriver Fabrizio Romano på X.

Der er enighed om alle personlige vilkår, og United aktiverer Cunhas frikøbsklausul i Wolves, der lyder på 62,5 millioner pund. Det beløb betales i bidder.

I næste uges færdiggøres papirarbejdet, og derefter kan den offensive midtbanespiller skifte. Transfervinduet åbner d. 1. juni.

Cunha har i denne Premier League-sæson lavet 15 mål og 6 assist for Wolves.

2 kommentarer
  1. Velkommen til Cunha….et solidt køb tænker jeg, har bevist sit værd i Premier League….kan han bidrage med samne output i United som han lige har formået med Wolves ser det rigtigt fornuftigt ud, pgså med tanke på at han tilvælger United trods den pauvre form og manglende deltagelse i Europa i næste sæson.

    Mon ikke også lønchekken er bedre polstret nu.

  2. Spændende indkøb. Er moderat begejstret. Det kunne have været meget værre. Som du også lægger vægt på Thomas, så anser jeg det for værdifuldt at han allerede har bevist sig i ligaen og ved hvad der skal til. Han har også en helt fornuftig alder.

    Jeg har indtryk af at ham her Cunha er en rimelig “fodbold-inteligent” spiller, så at sige. Det er en stor mangelvare i spillertruppen. Navnlig nu når Eriksen er fortid. Det glæder mig. Har bestemt ikke indtryk af at vi har købt os en “angribernes svar på Onana”. Held og lykke til ham.

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

5 positive ting at tage med fra sæsonen 2024/25

Næste artikel

Erik ten Hag er tilbage i trænersædet

ANNONCE