Hernandez overdænget med roser

Javier Hernandez blev matchvinder imod Liverpool med sit sejrsmål til 1-0, og David Moyes, Alexander Büttner og Jonny Evans holdt ikke igen med roserne for den præstation.

David Moyes rokerede rundt på flere pladser i Capital One Cup-opgøret mod Liverpool, og det betød blandt andet, at der var fundet plads til Javier Hernandez fra start. Efter 46 minutters spil fik han vristet sin markering fri i feltet ved et hjørnespark, og drejede kampens eneste mål ind. Det var ikke tilfældigt, mener cheftræneren.

– I feltet er det din bevægelse, der afgøre, om du kan slippe fri af de store forsvarere. Det gjorde Chicha, og det gør han så godt. Hans bevægelse i feltet er fremragende, siger David Moyes til Manutd.com.

– Meget af kreditten for denne sejr går til ham, og for måden han scorede målet på. En ting er at fravriste sig sin markering, men en anden ting er at placere dig, så du kan dreje så svær en bold ind i målet. Det var et rigtig godt mål på et vigtigt tidspunkt for os.

Jonny Evans og Alexander Büttner var også blevet kaldt til kamp imod ærkerivalerne, og sammen er de heller ikke sene til at rose Chicharito for sin indflydelse på kampen.

– Chicharito scorede et brillant mål. Vi ved, hvordan han er dag ud og dag ind til træning – hans bevægelse er formidabel. Man skal altid være på vagt over for ham, for han skal bruge så lidt plads for at gøre ondt på sin modstander. Det var fantastisk at se, siger Jonny Evans til MUTV.

– Chichas løbemønstre er altid uvurderlige. På det her mål træder han bare lige tilbage, og så er han dødsensfarlig. Alle burde efterhånden vide, hvor farlig han er inde i boksen, lyder lovprisningerne fra Alexander Büttner.

Forrige artikel

Moyes efter sejr: I United er ingen reserver

Næste artikel

Tom Cleverley står over for skadespause

ANNONCE