Herrera: Vores fans lider for meget

Louis van Gaal udtalte efter onsdagens kamp mod Newcastle, at det var holdets hidtil bedste udekamp i denne sæson. Det forløsende sejrsmål kom dog først i de absolut sidste minutter.

Gårsdagens kamp bliver nok ikke husket for mange flotte angreb men snarere for et klammeri i 1. halvleg mellem Jonny Evans og Papis Cisse og så Ashley Youngs sene sejrsmål. Ander Herrera mener, at fansene fortjener bedre.

“Man er rigtig glad, når man vinder i sidste minut. Jeg mener dog, at vi bliver nødt til at blive bedre, vi skal score noget før, for vores fans lider for meget, udtaler spanieren til MUTV, før han fortæller om spillet.

– Vi skabte chancer, vi holdte på bolden, og vi gav ikke mange chancer væk. Vi fortjente at score og var også en smule skuffede i pausen, fordi vi ikke var foran. Til sidst fik vi sejren, og det er vi glade for.

Kampen om top fire bliver hård

Gårsdagens sejr blev ikke mindre vigtig af at Liverpool, Arsenal og Tottenham alle sejrede i deres kampe. Kampen om top fire og kvalifkation til Champions League ser ud til at blive rigtig spændende.

– Vi ved, at kampen om top fire bliver hård, men jeg synes, at vi er på rette vej. Vi vinder vores kampe ved hjælp af megen boldbessidelse og fordi, vi skaber flere chancer end modstanderen, udtaler Herrera.

Næste opgave for Ander Herrera og resten af United spillerne er mandag aften, når Arsenal kommer på besøg på Old Trafford i den engelske FA Cup.
 

 

Forrige artikel

Cisse undskylder for spyt-episode

Næste artikel

Van Gaal forsvarer Evans

ANNONCE